Tusind tusind tak!
På dette årets første dag, vil jeg gerne benytte muligheden for at sige, af hjertet tak. Tak fordi du er her, tak fordi du har støttet mig og tak fordi du fortæller om mine produkter til dine venner og familie! Uden dig var jeg ikke her i dag, i dag hvor jeg lever midt i den drøm jeg har haft nærmest fra barnsben og som jeg først turde springe ud i for fem år siden - og sikke en rejse! Her er den opridset:
I 2015 flyttede min mand og jeg fra København til sydsjælland, tæt på mit barndomshjem, hvor jeg nu dyrker de fleste af mine urter til mine produkter. Jeg oprettede firmaet Bettes og kørte det stort set som hobbyvirksomhed i tre år, alt imens jeg færdiggjorde mine studier i biomedicinsk laboratorieanalyse.
I foråret 2018 begyndte der virkelig at ske noget og pludselig fik jeg så travlt med at røre i cremegryderne og pakke ordrer, at det blev helt tydeligt for mig, at jeg ikke både kunne passe et fuldstids kandidatstudie (som jeg var startet på efter en periode som fuldtidsansat bioanalytiker og en masse indviklinger i et forældet dagpengesystem) og samtidig følge med efterspørgslen på mine produkter. Det var der jeg måtte tage den meget store beslutning om at gå helt og fuldt ind i Bettes. Det var med helt vildt mange sommerfugle i maven og endnu flere velmenende tvivl fra omgivelserne.
2019! Da beslutningen var taget, skete alt nærmest i rekordfart - nye forhandlere, nye samarbejder med en masse fantastiske mennesker, nævn i pressen, flere og flere kunder - og pludselig gik det op for mig, jeg levede min drøm og af min drøm, så stort! Jeg kniber mig stadig i armen dagligt, når jeg ellers har tid til at kigge op fra cremegryderne og urtebeddet. Det var også her jeg opdagede, at min mand oftere og oftere måtte give en hånd med på laboratoriet, til at pakke, til at tage billeder og sørge for det grafiske på webshoppen o.m.a, så nu er han stort set også hoppet helt med ombord, hvilket bare gør hverdagen endnu bedre!
Og tadaaaa 2020. Vi har rigtig mange planer for 2020, udover vores elskede creme produktion, har vi en stor passion for at hjælpe vores hårdt prøvede økosystem og klima, vi udvider vores urtehave og køkkenhave, hvor vi benytter permakulturmetoder, med hjælp fra biodynamiske metoder, der især er til gavn for naturen. Vi vil tage ud i landet og interviewe inspirerende mennesker med vigtige budskaber, vi vil jævnligt komme med videoer med inspiration og råd, både til huden og sundhed, men også ift. havebrug og klima. Vi skal afholde flere urtekurser, urteture og events i haven, holde og deltage i markeder - så følg med, det bliver en fest, en rigtig urtefest!
Jeg håber vi ses i 2020, jeg håber også at du får et fantastisk år og at du selv gør noget ved den drøm der måske banker på indeni- lyt til din intuition og følg tegnene, det gjorde jeg.
Få en gave med i din ordre!
I Bettes er vi ikke fan af særlige udsalgsdage eller måneder. Udover at det kan opfordre til et meget ukonstruktivt overforbrug, kan vi som mikrofirma heller ikke leve af det.
Til gengæld er vi store fan af at give gaver, og det gør vi i HELE januar måned, hvor vi vedlægger en lille gave til alle ordrer.