Lav din egen urtesalve
I dag vil jeg dele min allermest simple salve opskrift med dig, fordi nogle gange er simpelt bedst og nogle gange gør simpelt, at man rent faktisk får gjort det. Der er en stor tilfredshed i, at lave sine egne olier og salver, men det er ikke alle der har tiden eller overskuddet til at give sig i kast med avanceret dimseri.
Alt efter hvilken urt du har valgt til din urteolie, vil salven selvfølgelig have forskellig effekt på huden, men fælles for dem vil være, at du kan bruge salven ved behov overalt på kroppen, som læbepomade, som salve til hænder og fødder, hår og skæg.
Jeg laver selv en salve med valnøddeblade udtræk, som du nok allerede ved fra sidste nyhedsbrev. Denne salve kan bruges på udslæt og eksemramte områder, men den er også god til blot at lindre en rødmende og sart hud, så den er dejlig at bruge som vintersalve, som man kan beskytte sarte kinder mod frostbid med.
Opskrift på 50 g urtesalve
(jeg fordobler selv opskriften, så jeg har til to bøtter)
40 g urteolie
10 g bivoks
Fremgang:
- Afvej olie og bivoks i et rent, gerne afsprittet målebæger eller en glasskål.
- hæld vand i bunden af en gryde, sørg for at målebægeret kommer til akkurat at ramme bunden,eller hold det i hanken, lidt over bunden, men vigtigt det ikke kommer til at svømme, for så vælter det.
- Varm vandet op indtil du ser bivoksen smelter,sluk dernæst og rør indtil bivoksen er helt smeltet og olien helt klar. Bivokssmelter ved 65 grader og vi skal helst kun lige smelte det hele sammen, ikkebrænde olierne af. Det hele går super hurtigt, så bliv ved gryden.
- Hæld straks på bøtter, det kan være af glas,aluminium eller pap.
- vent til salven har sat sig - nu er den klar tilat blive taget i brug.
Salven holder i ca 6 mdr, efter det vil olierne begynde at harskne. Så brug din salve straks.